Mentorordning i musik

Hvis du har brug for hjælp for at kunne følge med i musikundervisningen på gymnasiet, eller lidt mere hjælp inden optagelsesprøverne til MGK, musikkonservatoriet eller universitetet, kan du få en mentorordning i musik, hos Lær-Musik.

Jeg tilbyder hjælp i hørelære og teori, primavista samt rytmelære.

Jeg er uddannet akkordeonist, dirigent og musiklærer på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus og har undervist på højt niveau siden 1986. Jeg tager din undervisningen alvorligt, men det må aldrig blive kedeligt og tørt. Derfor lægger jeg vægt på at der er en god og afslappet atmosfære, humor er der bestemt plads til, uden at det bliver useriøst.

Mentor i musik

Vi tager udgangspunkt i det du arbejder med i forvejen, men selvom jeg “kun” er mentor, så vil jeg alligevel bygge videre og udfordre dig, så du bliver godt rustet til at gå til eksamen eller optagelsesprøve.

Jeg holder mig hele tiden ajour med hvad der stilles af optagelseskrav på MGK, musikkonservatoriet og universitetet.

Jeg anbefaler typisk 2 lektioner (2×45 min.) pr. gang, men det er kun en anbefaling – andet kan aftales. Undervisningen foregår online via Microsoft Teams.

2 lektioner lyder af meget, men når først vi har fået os gravet ned i musikken flyver tiden.

Pris pr. lektion uden en fast aftale: kr. 463,-.

Pris pr. lektion med en fast aftale: kr. 371,-.

En fast aftale løber i en nærmere aftalt periode, dog mindst 1 måned, og betales forud for 1 måned ad gangen.